Forside

Håndfarvet

kvalitetsgarn

Håndværk - kvalitet - æstetik

Alle garner Karma Garn er nøje udvalgt med øje for høj kvalitet. De er alle afprøvet i opstrikkede modeller for at sikre et luksusprodukt med høj komfort og holdbarhed. Jeg fører kun garner, der er lækre og bløde mod huden, og som giver et smukt udtryk i det færdige håndarbejde.

Alle garnbundter farves i hånden i eget værksted, og hvert enkelt bundt er farvet med respekt for de naturlige fibre i garnet og en glæde ved farver og selve håndværket. Hver enkelt indfarvning får sit eget unikke udtryk og farvespil.

Jeg udvælger nøje farver og farvekombinationer, der sikrer et tidløst og smukt udtryk, der kan bringe glæde i mange år frem.
Med garn fra Karma Garn får du et unikt produkt fremstillet med kærlighed til håndarbejde, kvalitet og æstetik.

Med venlig hilsen
Stine Sjøgreen

Om Karma Garn

Ideen til Karma Garn udsprang af et ønske om at skabe garn af høj kvalitet og med et unikt, æstetisk udtryk.

Jeg havde længe været betaget af håndfarvet garn, men havde svært ved at finde et produkt, der både havde en høj kvalitet, den struktur og blødhed, jeg efterlyste, samt et tidløst udtryk, der kunne holde i mange år.

Når jeg selv strikkede, lagde jeg virkelig meget tid og energi i processen. Jeg havde svært ved at finde den type garn, der gjorde det færdige resultat til noget særligt.

Om designprocessen

Det har været vigtigt for mig at udvælge garner, der har en kvalitet som jeg selv har lyst til at arbejde med, gerne med en bæredygtig profil. Jeg har strikket større projekter i alle de typer af garn, der kan findes på webshoppen og kan stå 100% inde for kvaliteten.

Når man håndfarver garn fås, til forskel fra maskinelt produceret garn, et farvespil selv på ensfarvede garner. Desuden giver det mulighed for at lave flerfarvet garn. 

Strikkekits

Med et strikkekit fra Karma Garn i hånden er du klar til dit næste strikkeprojekt. Du får en udførlig opskrift og alt det garn, der skal bruges. Der medfølger også 2 håndlavede maskemarkører.

Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få besked når vi for eksempel har nye produkter og gode tilbud.